fredag den 3. august 2012

HEJ IGEN!

Nu er det ved at være lang tid siden, at jeg sidst her skrevet herinde, så jeg har en masse (fantastiske) nyheder! Først og fremmest har jeg fået værtsfamilie! Jeg svinger rigtig godt med dem og vi har skypet en masse igennem de sidste mange måneder. Jeg er simpelthen så glad for min familie og jeg kan slet ikke vente med at møde dem. Min familie består af: Mor, far, to brødre på henholdsvis 11 og 19 år og to søstre på henholdsvis 15 og 17 år og så har de også en skøn hund på to år! Jeg skal bo i en forholdsvis stor by med 60.000 indbyggere i staten Colorado!!!! :-) Det er fuldstændigt perfekt det hele. Colorado har varme somre og kølige vintre med massere af muligheder for at stå på ski, hvilket jeg virkelig holder af! Colorado har også fantastisk natur, som jeg glæder mig til at opleve. Jeg skal desuden bo 20 min. væk fra Denver, som er Colorado's hovedstad. Denver er en stor by med massere af gode muligheder for shopping, hygge og en masse andet! Jeg skal gå på "Legacy High School", som kun ligger ti minutters gå-gang fra mit hus, så det bliver dejlig let at komme til og fra skole. På skolen går der ca. 2200 elever, hvilket virkelig er mange, i forhold til hvad jeg er vant til. Jeg kommer fra en skole med ca. 200 elever, så det bliver virkelig en omvæltning! Men alting i USA er jo bigger and better, som man siger ;-) Når det kommer til fag og sportsgrene er der nærmest uendelige muligheder! Der er svømning, fodbold, volley, golf, bowling, basket, løb, baseball, gymnastik, cheerleading og tennis og det er ikke engang alle sammen, som jeg har nævnt her! Der er virkelig, virkelig mange muligheder og jeg ser så meget frem til at starte i skole!
Jeg har også fået afrejsedato og der er virkelig ikke lang tid til, den 3. august er dagen hvor jeg siger "Goodbye Danmark and Heeellooo USA!" Jeg er så klar! :-) Det bliver det bedste år nogensinde!



lørdag den 7. januar 2012

You must make sacrifrices, for new adventures!

Excited!

Som i nok godt kan forstå, så er jeg super spændt på mit år i USA! Jeg kan slet ikke vente og hvis det stod til mig, så sad jeg allerede i flyet på vej mod USA sammen med alle de andre skønne "Exploriusser". Men jeg må tage det et skridt af gangen! Det hele startede for halvandet år siden, det var der jeg  fik min idé om at jeg ville være udvekslingsstudent! Jeg ved egentlig ikke, hvordan jeg kom på det, men jeg tror det er en af de bedste beslutninger i mit liv. Jeg begyndte så at undersøge mulighederne og endte med at vælge Explorius. Jeg kan helt sikkert godt anbefale dem, jeg har ikke haft et eneste problem med dem indtil videre og regner heller ikke med det i fremtiden! ;-) Jeg bestilte så et interview og som i nok kan regne ud, blev jeg godkendt! Jeg var så glad. Det var engang i foråret sidste år, så det er omkring 8-9 måneder siden. Og så kom der vente tid.... Jeg skulle vente på min store ansøgning. En dag i efteråret kom den endelig, det var vist i September. Jeg fik hurtigt udfyldt de ca. 22 sider, var til lægen, var til SLEP-test og bestilte de vacciner jeg skal have i foråret! Min ansøgning blev godkendt af Explorius og er nu i gang med at blive behandlet i USA! Det næste jeg kan se frem til er et informations møde jeg skal til i Valby d. 6. maj. Der skal jeg se nogle af de "exploriusser" jeg allerede har mødt og jeg skal møde en masse nye! Og så skal jeg selvfølgelig have min amerikanske værtsfamilie, det bliver så fantastisk. Jeg får min værtsfamilie mellem marts og den 31 august. Jeg håber jeg får min familie tidligt, det ville være dejligt at vide hvor jeg skal hen og hvem de er. Jeg bekymrer mig dog ikke om hvor jeg skal hen, for mig kommer det ikke an på stedet, men oplevelserne! Håber det kunne hjælpe jer lidt, ellers spørg i bare løs! 

Første indlæg!

Okay... I skal ikke regne med at det her bliver vildt fantastisk, for det her er mit første indlæg nogensinde! Jeg har oprettet denne blog for familie, venner og andre interesserede. Jeg skal være udvekslingsstudent i USA 12/13! Min blog vil handle om min hverdag i USA, de nye ting og hvad jeg nu får lyst til at skrive om. Jeg skal rejse med Explorius og min amerikanske organisation hedder Aspect Foundation. Jeg vil skrive når jeg har lyst og tid :-)